Opdatering af ressourcelaget i MARTA

Som noget nyt tilbyder GEUS at holde brugerne af MARTA-databasen opdateret om nyheder i MARTA-databasen. Nyhederne kan tilgås ad to veje:

  1. Fra MARTA-kortet via linket “Seneste nyhed”.
  2. Ved at oprette et nyt RSS-feed i Microsoft Outlook, hvorved man får nyheder direkte i RSS-indbakken. Den kan tilføje som et nyt RSS-feed i Outlook som: https://www.rss.geus.dk/category/marin-raastofdatabase-marta/?feed=rss

Metoden er beskrevet her: https://support.microsoft.com/en-us/office/subscribe-to-an-rss-feed-73c6e717-7815-4594-98e5-81fa369e951c

Opdatering af ressourcelaget i MARTA

De seneste års råstofkortlægning for Miljøstyrelsen (2017-2021) og GEUS’ bearbejdninger og tolkninger af de nye data har i januar 2023 resulteret i en opdatering af ressourcelaget i MARTA.

Opdateringerne vedrører oplysninger om ressourceområdernes beliggenhed, forekomsternes kvalitet i form af ressourcetype, geologisk dannelsestype samt ressourcesikkerhedsparametre (påvist, sandsynlig eller spekulativ).

Ressourceområdernes råstoftyper er angivet efter samme retningslinjer, der kræves af indvindingsfirmaerne ved indberetningen af produktionsdata til Miljøstyrelsen. De indberettede data omfatter de fire marine råstofklasser; sand 1, grus 2, ral 3 og fyldsand 4. Karakteriseringen er lavet på baggrund af udvalgte kvalitetsparametre, hvor kornstørrelsesfordeling er den grundlæggende parameter.

Kortlægningsnøjagtigheden afhænger af typen og tætheden af de bagvedliggende data. Det er i MARTA illustreret med en signatur i tre niveauer: påviste, sandsynlige og spekulative ressourcer:

  • Påviste ressourcer giver en generel vurdering af volumen og kornstørrelse og i visse tilfælde ligeledes materialekvalitet. Der gives et kvalificeret bud på hvad og hvor meget, der kan produceres og af hvilken kvalitet, med en usikkerhed på ca. 20%. Undersøgelsesniveauet svarer til fase 1b undersøgelse, jf. råstofbekendtgørelsens undersøgelseskrav.
  • Sandsynlige ressourcer er afgrænset og volumen er rimeligt velkendt på basis af få seismiske linjer og prøvetagninger med tilhørende kornstørrelsesanalyser.
  • Spekulative ressourcer er hovedsagelig dokumenteret ved spredte seismiske data og formodet ud fra en geologisk model.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *