Dokumentation af datamodellen nu med dataeksempler
Vi har længe udstillet PCJupiterXL-datamodellen på felt-niveau via https://data.geus.dk/tabellerkoder.
Sidste år blev siden udvidet med dataeksempler, så man kan se direkte ned i databasen og få en idé om indholdet.
Som noget nyt, har vi netop lanceret en udgave, hvor datavisningen kan sorteres og filtreres. På den måde kan der laves simple forespørgsler i databasen. Der er også mulighed for “dybe links” – det vil sige, at brugeren kan gemme bogmærker for det viste til deling eller senere brug.
Svært ved at finde det? Den nye funktionalitet nævnt ovenfor er fremhævet på websiden med klar blå farve.